Det var en særlig glæde at kunne gennemføre væsentlige arrangementer som vores legatreceptioner og prisfester og igen samles om litteraturen. Især mødet med den bulgarske forfatter Georgi Gospodinov, der modtog Zinklarprisen i efteråret, hævede sig over den blotte reception og blev en litterær begivenhed. Ligeledes var det en stor glæde, for første gang i en del år, at se foreningen repræsenteret på Bogforum i form af F-gruppens stand. Et flot eksempel til efterfølgelse for andre grupper. Også i regi af den nyvalgte bestyrelse har det været godt at kunne mødes fysisk igen, ligesom det var en stor glæde at kunne gennemføre det længe planlagte strategiseminar i Aarhus, hvor bestyrelserne for hovedforeningen og lokalgruppen styrkede de indbyrdes relationer. Stor tak til Aarhusgruppen for nogle fine dage og for at være Aarhus i Forfatterforeningen og Forfatterforeningen i Aarhus.
Sejr over NOTA
Siden sidste års generalforsamling – som i skrivende stund ligger blot fem måneder tilbage – har vi fortsat arbejdet for bedre vilkår for forfatterstanden. Bedre vilkår for forfatterstanden skal, som altid hos os, forstås både i snæver forstand som et spørgsmål om vores egne rettigheder og betalingsniveauer og i bredere forstand som noget, der også indbefatter ytringsfrihed, litteraturstøtte, bogmarkedsforhold, biblio-
tekspolitik og læsekulturen i det hele taget. I efteråret og denne vinter har foreningen været aktiv på alle disse områder og sikret flere vigtige resultater for os alle.
Her tænker jeg ikke mindst på det, der selv under opbud af allerstørste beskedenhed må betegnes som en historisk sejr over den danske stat, hvor en årelang strid om NOTA, Danmarks store bibliotek for syns- og læsehandicappede, endte med absolut medhold til forfattere og forlag ved en retsinstans under Kulturministeriet. Kendelsen slog fast, at NOTA skal betale for deres omfattende digitale tilrådighedstillelse af bøger, og at betalingen skal være rimelig.
Projekt Bogglad
Det blev også dette efterår, at 100.000 børn på daginstitutionerne – efter direkte politisk indsats fra Forfatterforeningen – fik bedre adgang til fysiske bøger som led i projekt Bogglad. Uanset hvordan man vender og drejer det, har vi i Forfatterforeningen her gjort en indsats for børns læselyst, som kun kan komme alle dele af litteraturen til gavn. Samtidig med udrulningen af det projekt bød efteråret også på den glædelige nyhed, at foreningens arbejde med nye lovrammer for skolebibliotekerne havde båret frugt. Undervisningsministeren har fremsat et forslag om ny bekendtgørelse for skolebibliotekerne, hvor litteratur ikke længere er fuldstændig fraværende i formålsparagrafferne, men nu optræder i form af en forpligtelse til at styrke elevernes frilæsning og inddrage et fokus på litteratur og læsning i vejledningsopgaverne. Jeg håber, det kan være et første skridt til en realisering af det kæmpestore potentiale, skolebibliotekerne har for børn og unges læselyst.
Forlagenes indtjening
Som lovet i forrige årsberetning har vi i 2021 taget hul på forhandlinger af helt ny karakter med Forlæggerforeningen. Vi er så godt som i hus med en brancheaftale om retten til langt mere detaljeret indblik i forlagenes indtjening på den enkelte titel og i den reelle omsætning, der ligger til grund for såvel royalties som engangshonorarer. Det er ikke helt ligetil at finde de rigtige parametre og det rette informationsniveau, som giver forfatterstanden den fornødne klarhed på et stadig mere uigennemskueligt marked, men vi er nået meget langt, og jeg forventer en aftale inden sommer. Samarbejdet med Forlæggerforeningen har været godt, men det er også en stor udfordring for begge parter at forhandle på denne måde. Sagen er jo nemlig, at det efterhånden er et par årtier siden, Forfatterforeningen og Forlæggerforeningen har forhandlet så omfattende kollektive brancheaftaler af den art. Og i løbet af de år, der er gået siden liberaliseringen af bogmarkedet, er forlagenes kontraktpraksisser og udgivelsesformer blevet mere og mere sammensatte og forskelligartede. Det gør det svært at aftale standarder på tværs af branchen. Men det gør det også vigtigere end nogensinde. Forfatterstanden har brug for mere ordnede forhold.
Evaluering af digital biblioteksafgift
Kort før jul afsluttedes evalueringen af den digitale biblioteksafgift, naturligvis under medvirken af Forfatterforeningen. Evalueringsudvalget nåede til enighed om alle punkter. Den enighed indebærer en justering af beregningsmodellen for digtsamlinger og illustrerede bøgers digitale tekstvolumen, således at det enkelte værks omfang nu vil veje lige så tungt i den digitale afgift som i den fysiske. Det har været nødvendigt at øge lyrikkens og de illustrerede bøgers fylde i den digitale ordning, simpelthen for at sikre, at de digitale udgaver udløste tilsvarende antal point som i den fysiske biblioteksafgift. Disse vægtninger vedrører ikke de såkaldte genrepoint, som forbliver uændret. Der er alene tale om at afstemme den digitale tekstvolumen med fysisk sidetal. Endvidere lykkedes det foreningen at få udsat den fulde overgang til en dynamisk allokering af puljemidler til hhv. print og digital. Den overgang vil blive udskudt i yderligere to år primært af hensyn til de udsving i udlånet, som coronanedlukningerne har betydet. I den forlængede overgangsperiode er der fastlagt en stærkt tilbageholdende bevilling til digital biblioteksafgift, med cirka ti og tretten procent i 2022 og 2023, selvom det digitale udlån har været væsentlig højere i 2020 og 2021.
Moms
Det kan være fristende kun at komme ind på de ting, der er gået godt. De punkter, hvor foreningen, med en i øvrigt ofte problematisk formulering, har sejret eller vundet. Men jeg kan ikke undlade at nævne de problemer, vi har haft med regeringens famøse forslag om indførelse af momspligt på indtægter fra forlagskontrakter. Det har været et vanskeligt forløb, fordi lovgrundlaget og den politiske beslutningsproces har været så kaotisk. Og jeg kan, på nuværende tidspunkt, ikke sige, at det er lykkedes at løse problemet til fulde. Jeg kan blot sige, at vi med alle midler har forsøgt at undgå ekstra byrder for forfatterstanden, hvad enten det er i form af en uønsket momspligt eller i form af uklare regler for, hvornår man er momspligtig, og hvornår man ikke er.
Afslutningsvist vil jeg gerne takke alle i bestyrelsen og sekretariatet for godt samarbejde i 2021. Jeg vil gerne på hele foreningens vegne have lov at rette en særlig tak til Jo Hermann, der trådte til som barselsvikar for vores sekretariatschef. Selvom det ikke kan komme bag på nogen, at Jo Hermann løftede den opgave med imponerende kyndighed, er det på sin plads at udtrykke foreningens påskønnelse. Tak til Jo og tak til alle medlemmer for den måde, vi har det med at hjælpe hinanden på i Dansk Forfatterforening.
Morten Visby
