Det er bekymrende prognoser for den faglitterære bogs fremtid, når man nærlæser Bogpanelets og Biblioteksforeningens årsrapporter 2023, der rummer en række vigtige tal om litteraturens liv på forlagsmarkedet og i de offentlige biblioteker.
Tendensen er tydelig. Antallet af nyudgivelser af dansksproget, ikkeoversat faglitteratur er vigende, og antallet af nyindkøb af faglitteratur til folkebibliotekerne er i et drastisk fald (ca. 25 procent) – et fald, som andre litteraturformer ikke oplever.
Det er tydeligt, at det er faglitteraturen, der står for skud, når folkebibliotekerne skal spare.
Tallene viser også, at den trykte, analoge bog er vigende i forhold til digitale udgivelser som f.eks. lydbog og streamingmedier. Det er en tendens, der vil øges de kommende år. Der er tale om ikke blot overførsel af eksisterende indhold, men også nyt produceret indhold til de digitale medier.
Det er en udvikling, som vi ikke kan komme uden om, og som vi selvfølgelig heller ikke ønsker at stoppe, men humlen er, at lige præcis faglitteratur halter efter i denne mediekonvergens. Det er indlysende, at en stor del af faglitteraturen ikke er egnet til digital distribution, alene af den grund at den har et tæt forhold mellem de forskellige modi som tekst, illustrationer, statistikker og fodnoter. Det kan ikke gengives i en lydbog.
Den fagliglitterære gruppestyrelse i Dansk Forfatterforening har udarbejdet en redegørelse, Velkommen til virkeligheden, der dokumenterer udviklingen. Den kan læses på F-siden på danskforfatterforening.dk.
Gør det noget?
Det spørgsmål skal vi selvfølgelig stille os selv. Vi har jo aldrig før haft en så hurtig og enkel tilgang til viden og data. Et klik, og du finder, hvad du søger: madopskrifter, leksikonopslag om Vitus Bering og Bohrs atomteori samt beskrivelser af cancer og influenza. Enhver faglitterær forfatter benytter i sit arbejde de mange gratis tjenester, herunder AI-generatorer, i sin research.
Men det, der mangler, er det sammenhængsskabende og innovative. Viden skal ikke (kun) komme stykvis. Viden hænger sammen med analyse, kontekst og hensigt eller præmis: den nye vinkel, den researchede nye viden, den personlige tilgang og – ikke mindst – faglitteraturens kuraterede viden, forskerens velskrevne formidling af sin forskning. Den overinformation, vi finder på nettet, er i stor udstrækning informationsforurening. Halve sandheder, konspirationsteorier og ”synsninger” blander sig med kloge og velargumenterede indlæg. En broget markedsplads.
Vi mener, at et oplyst, demokratisk og vidende samfund som det danske ikke kan undvære faglitteraturen, analog eller digital, fordi den altid har stået sin prøve over for redaktører og kuratorer – og i sidste ende anmeldere og læsere.
Pythagoras fik ret i sine beregninger. Jorden er rund. Den indsigt er bevaret gennem en omfattende faglitteratur gennem tiderne. Vi kan ikke selv erfare det, selv om vi placerer os på et højt bjerg. Det må vi læse os til og konkludere gennem tekstens ræsonnementer.
Men faglitteratur er ikke kun til vidensformidling og oplysning, men også til oplevelse. Litteratur er litteratur er litteratur. Dør faglitteraturen ud, vil de oplevelser, der knytter sig til at læse monografier og biografier, bøger om design og rejser, stjernetåger og atomspaltning, forsvinde.
Hvad vil vi gøre?
På baggrund af de dystre tal har vi i den faglitterære styrelse besluttet at igangsætte en offentlig debat om situationen. Vi ønsker at gøre politikere og andre beslutningstagere opmærksomme på, at hvis man ønsker en levende, vidende og debatlysten faglitteratur i fremtiden, må man gøre noget. Sætte fokus og afsætte midler. Her er vores fokuspunkter:
Vi peger på behovet for midler til fokuseret forskning i faglitteratur – dens historie, typologi og samfundsrelevans. I modsætning til de andre nordiske lande har Danmark hverken et professorat eller et forskningscenter i faglitteratur.
Vi leder efter samarbejdspartnere og interesserede i bestræbelserne på at etablere en forfatterskole for faglitterære forfattere. Vi har en for skønlitterære forfattere og en for børnefiktion. Nu er det på tide, at vi også ofrer opmærksomhed på faglitteratur som skrivekunst og formidlingsform. Vi er i øvrigt godt på vej i dette arbejde. Samfundsinteresse? Der produceres årligt en kolossal mængde forskningsbaseret viden, der for en stor del cirkulerer i lukkede, ofte engelsksprogede, akademiske kredse. Mange flere forskere skal have lyst og evne til at formidle forskningsresultaterne til alle os andre.
Vi peger på en øget og kvalificeret faglig læsning i skolerne. Her halter didaktikken bagefter. Læselyst kommer også af at læse om transportmidler, sportsstjerner og dinosaurer. Spørg blot drengene i 5.c. Men læselyst opstår ikke uden læseevner, og dem har hver fjerde elev i folke-
skolen ikke!
Endelig har vi særlig opmærksomhed på, hvilke konsekvenser biblioteksafgiftens nye, dynamiske model på sigt vil have, hvor den digitale litteratur sandsynligvis vil tage en større og større del af den samlede afgiftssum, jf. ovenstående, og også her kan faglitterære forfattere komme i klemme. ※
Henrik Poulsen
