Den danske ordbogs definition på en forfatter er en person, der skriver bøger, digte, skuespil, artikler eller lignende. En blogger beskrives som en, der stort set hver eneste dag offentliggør sine synspunkter, sym- og antipatier, kommentarer og analyser på en personlig hjemmeside. Umiddelbart har de to former for skribenter ikke meget med hinanden at gøre. Men to meget væsentlige ting har de dog til fælles: Lysten til at skrive – og ønsket om at blive læst.
Jeg mødtes med 27-årige Jeanette Hardis, der er bloggeren bag ’letsblogsomeshit’. Vi skal tale om at skrive for sig selv og for andre. Om at skrive i det hele taget.
Jeanettes fortælling har man kunnet følge på letsblogsomshit gennem de sidste to år, hvilket omkring 3.000 unikke besøgende om måneden benytter sig af. De har fulgt Jeanette gennem hendes kandidat i designledelse fra Syddansk Universitet til i dag, hvor hun arbejder som eventkoordinator – gennem indlæg om mode og træning, hendes oplevelse af savn samt om det forventningspres, som unge mennesker er under.
Det lyder måske kaotisk, at bloggen rummer så forskellige emner, men da jeg spørger ind til den røde tråd, slår Jeanette ud med armene og griner: ”Det er mig!”. Hvis man stykker alle bloggens indlæg sammen og ser den som en helhed, bliver den en historie med hende selv som hovedperson.
Fiktion er en løgn
Jeanette er bloggens visuelle omdrejningspunkt. Man kan tale om en forfatters litterære stemme, men blogforfatterens stemme kommer i Jeanettes tilfælde ikke kun fra teksten. Dens mening opstår i samarbejdet med det visuelle.
Der er ingen distance, intet filter af fiktion mellem læseren og forfatteren til en blog.
”Man læser blogs på grund af ægtheden og autenticiteten”, fortæller hun. At bruge fiktion på en blog er det samme som at lyve.
”Det er mig, der kommer ud gennem fingrene, når jeg sidder foran skærmen og skal skrive et indlæg,” siger hun med fast stemme.
Næsten en veninde
Bloggen fylder meget i Jeanettes liv. Hun virker tilpas med at jonglere mobilen og komme med svar.
Jeanette, og andre bloggere, bliver inviteret til events af kommunikations- og PR-bureauer. De bliver inviteret, fordi de kan formidle virksomheders produkter og services på en autentisk måde. Det bliver næsten som at få en anbefaling fra en veninde, når man læser om produkterne på blogs. Derfor er det vigtigt at have fokus på sin egen ægthed som blogger. Jeanette tager til events, fordi det giver hende en mulighed for at opleve spændende ting. Hun spreder budskabet om de ting, hun oplever, hvis de er interessante, og hvis hun har lyst.
Videre til næste indlæg
Netop lysten er nødt til at drive værket, når man er blogger. Jeanette tjener ingen penge på det, men bruger meget tid. ”Jeg forsøger at være i folks bevidsthed hele tiden”.
Indlæggene på bloggen skal helst komme hver dag, så hun ikke bliver glemt af sine læsere. Det er langt fra en forfatters virkelighed. En bog læses og lægges væk, og så skal læseren måske vente i tre år, før forfatteren udkommer med noget nyt. Forholdet mellem bloggere og deres læsere er derfor anderledes end mellem skønlitterære forfattere og deres læsere.
”Vi får en respons nu”, siger Jeanette og knipser med fingrene. ”Det er en væsentlig forskel. Det bliver et helt lille netværk.”
Jeanette er også aktiv på Instagram og Facebook, og responsen kan komme alle vegne på de forskellige medier og platforme. ”Nogle gange er det svært at få et overblik over, hvor meget respons, man egentlig får.”
Noget om savn
Andre gange kommer der ingen respons. Overhovedet. Jeanette griner og slår ud med armene. ”Hvor er det pisse nederen! Men så er det bare videre til næste indlæg.”
Et populært indlæg hed: ”Noget om savn”. Hun skriver: ”Pointen med dette indlæg er vist også at komme lidt ud med savnet. Få det til at flyde igennem mine fingre ned på tastaturet og væk fra mig selv. Jeg ved ikke rigtig, om det virker”. Det er en del af hendes liv at savne den familie, der bor på Sjælland. Hun skriver om det, fordi hun håber, at det betyder noget for læseren.
Fortællingen om savn går tæt på Jeanette, men aldrig for tæt på, for der er en klar grænse for, hvad hun lægger ud på sin blog: ”Jeg vil ikke være privat, men jeg vil meget gerne være personlig.”
Efter Jeanettes mening kan læseren ikke identificere sig med det konkrete. ”De ting, man siger til hinanden i hjemmet, kan de ikke bruge til noget. Hvad man har sagt under et skænderi, eller mens man har sex, kan de ikke bruge til noget.”
Universelle oplevelser
Jeanette vil op på et mere almengyldigt plan, hvor hun håber at kunne inspirere sine læsere:
”Jeg øver mig gennem bloggen.” Hun fortæller, at den holder hende fast på det positive og får hende til at tænke over, hvordan hun fremstår. At være positiv er dog ikke det samme som at skjule det negative, for hun vil gerne vise virkeligheden.
”Nogle bloggere skider glimmer – men man kan ikke altid have det så godt, som de skriver.”
Hun slår ud med armene, idet hun siger det, nærmest opgivende: ”Man bliver nødt til at tro på, at det er okay at være ked af det en gang imellem. At man gerne må have frustrerede følelser og føle sig ensom.” Samtidig vil hun inspirere sine læsere til at sige: ”Fair nok, jeg er ked af det, men jeg kan også godt være glad, og jeg kan se tingene fra den positive side.” Hun vil skrive noget, hvor hun selv bagefter tænker: ”Nu skal verden bare have en skalle.” Noget, der opfordrer hende til at tage smilet på, selv efter hun har skrevet et alvorligt indlæg.
Små vinduer
Omskrevet til en bog ville fortællingen mangle håndgribelig handling. En blog kan ikke kaldes et værk i klassisk forstand – men det er en fortælling. En fortælling, som formidles inden for rammen af et umiddelbart let og hurtigt medie, og som tager udgangspunkt i den enkelte blogger.
Den skønlitterære bog er slet ikke denne fortællings medie. En blog læses ikke fra ende til anden som en bog. Det er et medie, som kan tages i farten og i bidder. Men der er også noget andet ved en blog som Jeanettes: der er noget, der viser, at selvom den kan skimmes på en smartphone i metroen, så udtrykker den en forankring i nuet.
Jeanette er bloggens hovedperson og skribent, men hun er hverken en skønlitterær karakter eller forfatter. Blogmediet generelt og Jeanette specifikt blander det sjove, som opskriften på en drink, med noget dybere og mere refleksionspræget. Bloggen er en fortælling, der er bygget op omkring små vinduer ind til et andet menneske. ·
