Thomas Dickson, du er uddannet arkitekt med speciale i industrielt design, men har brugt og bruger en stor del af dit arbejdsliv på at skrive om og formidle dit fag. Hvorfor?
Jeg har altid været interesseret i det pædagogiske, i kommunikation og formidling, og allerede mens jeg gik på Arkitektskolen, tog jeg en tillægsuddannelse som journalist. Så i 1988 læste jeg et halvt år på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus.
Med henblik på at formidle dit fag, arkitektur?
Ja, arkitektur og design er jo visuelle fag, men også meget ordløse. Så jeg ville gerne sætte ord på det, som øjnene ser. Og jeg fandt, at der var et stort behov for at formidle det ud til en bredere kreds.
Mange eksperter eller vidende mennesker har det svært med at formidle til “almindelige” mennesker og vælger måske i stedet at forsøge at imponere deres fagfæller. Hvordan ser du på det?
Nogle er så meget inde i stoffet, at de har svært ved at se det udefra. Og de er måske bange for at forsimple deres fagområde, ligesom man kan få den følelse, at kolleger kikker én kritisk over skulderen. Jeg mener dog, at alle fag har brug for kritik og debat, simpelthen for at udvikle fagligheden. Derfor har jeg også selv skrevet en del debatartikler, kritikker og kronikker om arkitektur og design.
Hvad skriver du på i øjeblikket?
Sammen med en kollega, Henrik Lund-Larsen, arbejder jeg på en bog om Arne Jacobsen som industriel designer. Vi har fundet en del nyt materiale og glemte tegninger fra ham og fra hans tegnestue. Bogen er planlagt til at udkomme op til Bogforum senere i år.
Så du fortsætter med at skrive om dit fag?
Jeg bliver sommetider lidt træt af området. Der kommer en del udgivelser om design og arkitektur i disse år, og mange af dem er fortærskede og overfladiske, mener jeg. Så jeg samler noter til en ungdomsroman om klima og har også overvejelser om en bog om, hvordan man kunne tænke sig at bruge designmetoder til at udforme en samfundskritik.
