Signe Kjær, først tillykke med Kulturministeriets Illustratorpris. Det er stort?
Tak! Ja, megastort. Men de sidste to år har været så begivenhedsrige, og alting er gået meget hurtigt, så jeg har næsten ikke haft tid til at tænke over, hvad der sker. Det håber jeg, at jeg får på et tidspunkt.
Hvad er der sket de sidste to år?
Lige efter at corona var kommet til Danmark, blev jeg bedt om at illustrere Barnets Bibel, og i løbet af den samme uge væltede det ind med nye opgaver. Det var, som om alle pludselig opdagede mig på samme tid. Og det er svært at sige nej, men det er jeg nødt til nu.
Du vil gerne have tid til at tænke over dit arbejde og de enkelte værker?
Ja, for når jeg er i gang med at skabe, er jeg i flow, i nuet. Det, jeg laver lige nu, fylder hele min bevidsthed, det er nærmest som en symbiose. Først når jeg er færdig med en opgave, og tegningerne bliver hentet og kørt til scanning, giver jeg slip. Senere, når den færdige bog ligger foran mig, er den løsrevet fra mig, og jeg kan se tegningerne på en anden måde og tænker som regel: Næste gang vil jeg gøre det endnu bedre.
Du sender til scanning – du arbejder ikke på computer?
Alt det, jeg kan, er analogt. Sådan bliver tegningen flottest, ellers mister jeg alt for meget. Siden jeg var syv år, har jeg vidst, at jeg ville være illustrator, og jeg har haft materialer i hænderne hele mit liv. Hvis jeg vælger en pensel i en bestemt størrelse til lak eller til noget vandbaseret, så ved jeg præcis, hvad der sker. På en computer kan jeg ikke styre min fortælling, jeg mister min erfaring.
Håndværket er det vigtigste for dig?
Under min uddannelse var jeg på udveksling på Bratislavas Kunstakademi, hvor jeg lærte det grundlæggende og traditionelle boghåndværk både med tegne- og trykketeknik og opsætning af en bog. Det er grundlaget for mit arbejde, og det er vigtigt at være skolet i sit håndværk. Jeg lærte meget på det halve år.. ※
Foto: Lærke Posselt
