Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 3 - 2019

Sanserne læser med

Hvad er bedst at læse på – papir eller skærm? Forskningen på området giver ikke et entydigt svar, men forskerne selv vælger at læse på papir, når det handler om den dybe læsning. For når fingrene rører papiret, og læseren fornemmer duften og vægten af bogen, så betyder det noget for læsningen af teksten – for forståelsen og hukommelsen.

 

Af Lene Møller Jørgensen

Duften fra bogen, fornemmelsen af fingrene, der rører papiret, bladrer mellem siderne – det styrker læsningen.

”Papirbogen giver en mere rummelig hukommelse,” siger Sarah Bro Trasmundi, lektor på Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet og forsker i sammenhængen mellem krop og læsning. ”Det er en tredimensionel oplevelse at læse en fysisk bog, mod den todimensionelle oplevelse ved en skærm.”

Hun har netop indledt et etårigt forskningsprojekt, som skal afdække, hvad der sker med os og i os, når vi læser. 20 lærer- og pædagogstuderende på Professionshøjskolen Absalon skal studeres og iagttages i deres naturlige habitat – de skal videofilmes, mens de læser; deres omgivelser, bevægelser og bevægelsesmønstre skal iagttages og registreres og følges op med interviews om deres læsning. Det er første gang, en undersøgelsen af læsning foregår uden for et laboratorium og i omgivelser, de studerende læser i til daglig. Et par af de studerende vil også i løbet af undersøgelsen blive forbundet med udstyr, der kan aflæse flere af deres fysiske reaktioner i kroppen, mens de læser. Hjerterytme, svedproduktion, puls.

 

Læsning med hele kroppen

”Der er foretaget mange neurologiske studier, som fokuserer på ’fra øje til tekst’, og hvad der sker i hovedet, når man læser. Men læsning er ikke én til én, det er ikke udelukkende en lingvistisk aktivitet, og når et barn lærer at læse, handler det ikke blot om bogstaver og lyd. I det her studie vil vi inddrage hele kroppen og observere, hvad der sker med kroppen, hvordan vi bevæger kroppen under læsningen, og hvordan det understøtter det, vi læser,” siger Sarah Bro Trasmundi, som dermed ønsker at gøre op med den måde, vi hidtil har forstået læsning på.

Forud for dette studie gennemførte hun et pilotprojekt, hvor hun fulgte tre tyskstuderende, mens de læste en krævende skønlitterær tekst på Københavns Universitet. To læste Faust på papir, mens den tredje læste på skærm. Ifølge pilotprojektet var skærmlæseren mere urolig under læsningen, han rutsjede frustreret rundt på sin stol og havde større problemer med at koncentrere sig, huske og fastholde teksten end de to andre. Efter pilotprojektets afslutning har han droppet skærmen og musik i ørerne under læsning og valgt Faust på papir.

”Empiriske studier viser bl.a., at papirbogen giver et bedre kronologisk overblik,” siger Sarah Bro Trasmundi, ”læseren kan huske og gengive rækkefølgen af begivenheder og husker, at det f.eks. var i den første tredjedel af historien, at en bestemt begivenhed indtraf. Og med bogen i hånden kan du skrive kommenarer og noter i margenen og lave æselører – vi har en sansemotorisk hukommelse, jo mere man bruger kroppen, jo bedre husker man; der er jo en grund til, at vi tæller på fingre eller lader en finger følge en linje. Den dybe læsning har en indbygget langsommelighed, den fastholder og forankrer i fortællingen, en langsommelighed, som ikke nødvendigvis passer med elektroniske læringsplatforme, hvor man ofte skal gøre noget, trykke på noget, løse en opgave for at komme videre, videre. Læsning er mange ting – det er den dybe læsning og hurtige, små skriverier.

Da e-bogen og læsning på skærm kom frem, var man generelt meget teknologibegejstret og tænkte grundlæggende, at læsning er læsning, og papir eller skærm kommer ud på ét. Men i dag ved vi, at det altså ikke er helt det samme,” siger Sarah Bro Trasmundi.

Hun understreger, at sigtet med studiet ikke er at påvise eller sige, at elektronisk læsning er helt forfærdelig, men at man skal forstå, hvad der er på spil ved de forskellige medier, hvor de har deres styrker og deres svagheder.

Det afhænger af teksten

Litterater, forskere og fagfolk ved godt, hvad der er på spil, og er meget bevidste om, hvad de læser på hvilke medier. Sarah Bro Trasmundi læser skønlitteratur på papir. Dér er skærmen valgt fra, men hun fremhæver andre fordele ved de elektroniske medier.

”De er fantastiske til informationssøgning, og det bruger jeg jo selv konstant – jeg søger lynhurtigt 20 artikler frem, læser ned over, og så ved jeg, hvilke jeg skal gå videre med. Når jeg har fundet den artikel, jeg vil bruge, så printer jeg den ofte ud og læser den på papir.”

Dan Ringgaard, professor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet og forfatter til flere bøger om litteratur og forfatterskaber, forstår godt, at skolerne giver eleverne iPads, hvor de med en enkelt indtastning kan få lyd og billeder fra hele verden.

”Læsningen afhænger af tekstens art – hvad man skal bruge den til og have ud af den. Hvis jeg f.eks. skal forberede mig til et møde og skal tilegne mig en rapport, så kan jeg sagtens læse den på en skærm, orientere mig i den og overskue, om der er noget nyt, noget spændende. Men når jeg læser skønlitteratur, foretrækker jeg altid papiret. Altid. Jeg vil gerne kunne læne mig tilbage – det kan jeg også med min Kindle, men alligevel – måske handler det netop om kroppen, aktiviteten, at kunne høre, når man bladrer, og mærke bogens vægt,” siger Dan Ringgaard.

Bettina Buch er ph.d. og docent ved Center for Skole og Læring. Hun forsker i undervisning, især inden for danskfaget, og læser meget faglitteratur. Forskningen giver ikke noget entydigt svar på forskellen mellem læsning på papir og skærm, som hun siger, men tilføjer:

”Der er ingen forskning, der viser, at digital læsning er bedre, kun at den for nogle kan være lige så god som papirlæsningen.”

Tilbage til papir

Når det handler om Bettina Buchs egen læsning, er hun ikke i tvivl.

”Tidligere læste jeg virkelig meget faglitteratur digitalt, men det er jeg helt holdt op med – efter at have læst den nyeste forskning på området er jeg gået over til papir igen.  Jeg vil simpelthen ikke risikere at miste noget af min læsning. Men skønlitteratur læser jeg i høj grad digitalt, selvom jeg som regel også køber den fysiske bog. Jeg kan godt lidt at have bogen og se den, men læser den altså på en skærm. Det er dejlig nemt,” siger Bettina Buch.

Dan Ringgaard synes også, at e-bogen er dejlig nem.

”På ferier bruger jeg ofte min Kindle – det er jo en praktisk opfindelse. Og når jeg skal have fat på en bog, og det skal være nu, så er e-bogen praktisk og ofte billig.”

Vi snakker sammen i telefon, og han fortæller, at han sidder udenfor i solen foran Sandbjerg Gods – en kursusejendom under Aarhus Universitet – og læser en fagartikel.

”Og den har jeg printet ud,” siger han, ”sol og skærme passer altså ikke sammen. Og når noget er meget langt, synes jeg stadig, at det er lettere at overskue på papir end på skærm. Jeg printer også mine tekster ud, når jeg skriver – men dog mindre end tidligere, og jeg tvivler på, at jeg gør det om 20 år. Men indtil videre har jeg bedre overblik og får øje på flere fejl på papiret.”

 

Digitale indfødte og papirbogen

De tre forskere er enige om, at det ikke handler om alder eller om at være digital indfødt – at de gamle er til papir og de unge til skærme.

”Langt de fleste læseundersøgelser er lavet med skoleelever og gymnasielever, og de viser altså, at ca. halvdelen får mest ud af at læse på papir, mens den anden halvdel klarer sig godt med skærm,” siger Bettina Buch.

Danmarks Biblioteksforening offentliggjorde sidste år en undersøgelse, der viser, at e-bogen vinder frem, men at 62 procent foretrækker at læse i en fysisk bog. Og netop de unge, de 15-34-årige, foretrækker i højere grad end andre aldersgrupper at læse i fysiske bøger.

Det genkender Wenche Thinnesen Vogtmann, forfatter og underviser på Xeneriet, en forfatterskole og læseklub for børn og teenagere i Vejle.

”I Læseklubben vil de have fysiske bøger. De har en særlig kontakt til bogen, de gemmer deres yndlingsbøger, tager den med sig rundt og køber den som gave til vennerne. Samtidig er eleverne meget medieavancerede, de skriver og lægger deres tekster op på forskellige platforme og fora og læser og kommenterer hinandens tekster dér,” fortæller hun.

I løbet af året på forfatterskolen skriver de unge hver en novelle, og de udkommer samlet som fysisk bog, når undervisningen afsluttes.

”Nu er det selvfølgelig bog-børn, vi taler om, men bogreceptionen er større end juleaften for dem, og de kan ikke vente med at få bogen i hånden. De skriver i og signerer hinandens bøger,” fortæller Wenche Thinnesen Vogtmann, der bestemt heller ikke har været uberørt, når hun selv har stået med en af sine egne nyudkomne bøger i hånden. Den dufter vidunderligt, sådan en ny bog.

Bogen kan klappes sammen

Tove Krebs Lange er illustrator og formand for Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening, og hun har gennem årene skrevet og illustreret mange billedbøger og børnebøger, hvoraf en del også findes digitalt. Forskning viser som tidligere nævnt, at det er vanskeligere at orientere sig i en digital bog, og det fremhæver Tove Krebs Lange, når vi taler om billedbøger som e-bøger.

”De helt små, de et- til treårige, kan ikke overskue, hvornår historien er færdig. En fysisk bog klapper man sammen, når den er færdig, og de små kan se, om der er sider tilbage. Billedbogen har næsten altid en lille, afsluttet historie, en ring, der bliver sluttet – og det er jo ærgerligt, hvis barnet kommer til at stoppe lige dér, hvor Kaj og mor leger, og Kaj bliver frygtelig bange, fordi mor tager en tigermaske på. Barnet skal jo gerne have slutningen med, hvor mor tager masken af, og alt er godt igen, ikke?”siger hun.

Tove Krebs Lange fremhæver også den store forskel, der er på at se på tegninger på en skærm, hvor der er lys bagved, og på papir. Papirets kvalitet og tekstur har stor betydning for farver og dybde, mens farverne ofte træder kraftigere frem på skærmen. Det er to forskellige oplevelser. ※

2004 - 2021 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte