Da jeg var ung, gik jeg på teaterskole i London, og på vej hjem i flyet sad jeg ved siden af den daværende leder af NLP-
instituttet i Los Angeles. Vi havde en god snak, og den korte flyrejse ændrede en del ved min opfattelse af, hvad man må og ikke må. Hans bud var ret enkelt.
“Du må godt gøre det hele,” sagde han.
I den periode lærte jeg, at jeg har hele verden foran mig. Det er blot et spørgsmål om at vælge det, man har lyst til. Herefter begrunder man valget og finder ud af de praktiske gøremål, der følger af dette valg. Sådan tænker jeg stadig. Jeg mærker lyst. Jeg handler. Og bagefter finder jeg en løsning.
Fra naturens hånd har jeg udlængsel. Og så er jeg opvokset med at rejse. Måske var det derfor, mine øjne midt i december måned sidste år faldt på et opslag på Dansk Forfatterforenings hjemmeside: Forfattere søges til World Book Fair i New Delhi.
Opslaget fortalte om et voksende bogmarked i Indien på 19 procent og et marked på 500 millioner mulige læsere. Ansøgningsfristen var superkort. Jeg tog fat i min mand, der også er forfatter og illustrator.
“Det her skal vi da prøve!” sagde jeg. “Tænk, hvis man kunne blive oversat til hindi?”
Kaotisk og trygt
Et par uger efter havde vi fået styr på det meste: sendt de af Palles bøger, der kun udkommer i USA, til Indien, printet visitkort og flyers, arrangeret pasning af vores to døtre, søgt ambassaden om visum, Kunstfonden om et rejselegat – og købt flybilletter.
I begyndelse af året sad vi i flyet på vej til Indien. Inviteret til at deltage i World Book Fair i New Delhi. Vi landede i lufthavnen og blev mødt af den helt specielle indiske lugt. Flypersonalet tog deres masker på, imens de hastede igennem lufthavnen. Vores chauffør insisterede på, at morgentågen, der lå tykt over byen, ikke havde noget med forurening at gøre.
På vej til hotellet lærte han os de vigtigste regler, når man kører bil i Indien:
“Good horn, good break, good luck!”
Og selvom alt virkede kaotisk, så var jeg tryg i Indien fra det øjeblik, selv uden sikkerheds-
seler i bilen.
Udendørs bogforum
Bogmessen blev afholdt i et gigantisk kompleks, Pragati Maidan, det er som Bogforum, bare med hullede og støvede veje imellem de forskellige bygninger, hvor et virvar af folk i farvestrålende tøj går på røde gulvtæpper. Og med et udendørs spisested med eksotiske lugte, hvor man kunne købe mad og drikke og sidde i solen. Januar måned byder på 17 grader i New Delhi.
På væggene i den danske stand dominerede illustrationer fra Palles tegneserier Thomas Alsop og Den sidste gode mand. Danmark og Slovenien var naboer i bogmessens ”EU Pavillion”, hvor også Frankrig, Italien, Sverige, Tyskland og flere andre EU-lande var repræsenteret.
I børnepavillonen sad flere hundrede indiske skolebørn klar sammen med deres lærere og familier og ventede på os. Jeg fortalte og læste op fra børnebogen Noas Ark ll, som jeg har skrevet og Palle illustreret. Den handler om syv dyr, der ikke kommer med på Noas Ark, mest fordi ingen rigtig gider være sammen med dem. Børnene tog glade og livligt imod de hvide A3-ark, så de kunne tegne dyr sammen med Palle, der havde et whiteboard, mens jeg læste op og blev oversat til hindi. De indiske børn havde åbenlyst aldrig hørt den bibelske historie om Noas Ark, så der begyndte jeg fortællingen. Et kamerahold viste os på storskærm, så de bagerste rækker også kunne følge med. Børnene lyttede intenst og kopierede alt det, Palle tegnede.
Det var en fantastisk oplevelse at læse højt for de indiske børn, så lyttende og opmærksomme, og opleve, at i Indien er det historien frem for alt. Vigtigt at huske. Det var fantastisk at møde forfattere og forlæggere fra hele verden, vise sit CV i bogform og mærke begejstringen.
Med lommerne fulde af visitkort fra forlæggere og agenter fra hele verden forlod vi festivalen i New Delhi. Hvem ved? Måske kan man en dag finde en af mine bøger på hindi?
If you can dream it, do it. ※
Tak til Den Danske Ambassade i Indien
og til Statens Kunstfond, der har støttet vores rejse.
