Denne gang skal det handle om noget, som er så vigtigt, så indlysende, at mange ofte glemmer det.
Og det er meget upraktisk, ikke kun når samarbejdet er helt nedsmeltet og kontraktens parter må mødes i retten, men også hvor kontraktparterne har et fint samarbejde, alt kører, men så opstår der en uklarhed: ”Det er da omfattet, det har vi da talt om.” Hvis ikke det kan afklares, så kan det lægge kimen til en nagende mistillid, der kan medføre en uoprettelig forgiftning af samarbejdet.
Mange uklarheder forebygges, ved at der står:
※ HVEM der indgår kontrakten
※ HVORNÅR kontrakten indgås og skal opfyldes
※ HVILKET værk og HVILKE udnyttelser kontrakten handler om
Og for lige at runde juraen: Mundtlige aftaler er gyldige i dansk ret, og dermed bindende, men helt afsindigt upraktiske og risikofyldte for samarbejdet, for hukommelsen er som bekendt selektiv.
Så lav en skriftlig aftale.
Hvem?
Ophavsmanden er altid en eller flere personer, og det fremgår som regel af kontrakten.
For så vidt angår den sikre identifikation af, HVEM forlaget er, så har jeg tidligere skrevet om det (se Forfatteren no. 3, 2017): Husk at få skrevet forlagets CVR-nummer i kontrakten.
Underskrifter glemmes forbløffende ofte. Nu til dags erstattes fysisk underskrift ofte af bekræftelse via e-mail. Husk at vedhæfte kontrakten som fil, så det også er klart bagefter, hvilken kontrakt der er den endelige!
Hvornår?
Det er en klassiker at glemme at få dateret kontrakten.
Grundlæggende er det en god idé at vide, hvornår parterne blev enige om aftalen. Det er svært at vurdere, om en kontrakt er opfyldt, hvis der er tvivl om, hvornår den er indgået. Vigtige tidspunkter kan være afhængige af, hvornår kontrakten blev indgået, som f.eks.: ”Betaling af forskud skal ske ved kontraktens underskrift”.
Hvilke udgivelser?
Som regel er der angivet ”Forfatterens værk med titlen/arbejdstitlen …” hvilket vil være tilstrækkeligt til at identificere værket. Det er en dårlig idé at skrive ”Forfatterens næste værk”, for det kan være hvad som helst.
Det handler også om, hvordan bogen skal udgives.
※ Hvad er den primære udgivelsesform, som forlaget skal udgive først? Skal bogen udgives på tryk, og i hvor stort et oplag?
Det er ikke længere underforstået, at udgivelse betyder et oplag på fem hundrede eksemplarer, som forlaget skal sælge bedst muligt. Omfanget af første trykte oplag er stadig af afgørende betydning for bogens udbredelse og forfatterens indtægt.
※ Hvilke øvrige udgivelsesformer må forlaget udgive bogen i? E-bog, lydbog, billigbøger, andet?
※ Og hvad er alt det andet, som forlaget gerne vil have rettigheder til – kan du se for dig, hvordan dit værk vil se ud i de former?
Med denne visualiseringsøvelse kan du se frem til at læse om overdragelse af dine ophavsrettigheder næste gang. ※
