Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 2 - 2017

5 FEDE FIF TIL FORFATTERSYNLIGHED

Det er vigtigt at være aktiv på de sociale medier, og flere forlag holder kurser i SoMe for forfattere. Her på siderne står nogle af de mest enkle råd, der kan komme alle Dansk Forfatterforenings medlemmer til gode.

Af Abelone Glahn

De sociale medier som Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter er oplagte for forfattere at bruge – dels for at synliggøre det enkelte værk, dels for at skabe en stamme af læsere, der følger dig også i de perioder, hvor du ikke er dagsaktuel med en ny udgivelse. De sociale medier kan bane vejen direkte til læseren, hvis du forstår at tale med dem på nettet uden at belemre dem med kvalmende salgsbudskaber. Du kan spørge læserne, bruge deres viden i research, tilbyde dem at anmelde, og skabe et længerevarende professionelt og dog personligt forhold til dem, så de følger dig trofast både før og længe efter, du har udgivet din bog. Men de sociale medier tager tid at vedligeholde. Her er nogle gode råd til at gøre indsatsen overkommelig, og husk: Du behøver ikke at være til stede på alle platforme, og du bestemmer helt selv, hvor megen tid, du vil bruge.

1.
Begræns dig

Der er et hav af muligheder for at være til stede – men du skal selvfølgelig helst være dér, hvor dine læsere er. Malet med den brede pensel vil en fagbogsforfatter som regel kunne finde sine stammer af følgere på LinkedIn og Twitter, mens en skønlitterær forfatter nok oftest finder sine læsere på Facebook og Instagram.  Det kommer dog helt an på målgruppe og emne.

Når du har undersøgt, hvor dine læsere færdes som flest, så udvælg den eller de platforme, hvor du vil være mest aktiv; mit råd er, at du maximalt vælger at være jævnt aktiv to-tre steder. Det betyder dog ikke, at du skal slette eventuelle profiler på platforme, du ikke har tænkt dig at gøre så meget ud af: Det kan godt betale sig at sørge for, at stamoplysningerne om dig som forfatter er opdaterede for eksempel på LinkedIn, selv om du overhovedet aldrig kunne drømme om at lave statusopdateringer dér. LinkedIn er at betragte som et online-CV, så hvis du ikke har en webside selv, kan LinkedInprofilen ligefrem fungere som en sådan.

2.
Læg en plan for dit tidsforbrug

Det, der irriterer mest på de sociale medier, er tomgangsopslag og at blive proppet med reklamer. Du kan lægge en redaktionel plan, der kan hjælpe dig med at holde kadencen i dine opslag og have noget relevant på hjerte hver gang. Beslut dig for, hvor tit du vil poste et opslag. En gang hver måned, hver fjortende dag, en gang om dagen, du bestemmer selv.

Planlæg så opslag ud fra det, der foregår omkring dig: Er du for eksempel i skrivefasen, kan du afsætte tid til at poste en række procesopslag, for eksempel fra dagligdagen for en forfatter, dilemmaer og overvejelser i et kapitel, spørgsmål til læseren, covertests, titeltest, post et billede af din plotplan, foretag egentlig research, hvor du trækker på læsernes viden. Er du mellem to bøger, kan du planlægge tid til at lave fagligt indholdsrige opslag, for eksempel opslag med fagspecifikt indhold, der viser, at du er kompetent på området, som du skriver om, et link til en artikel, du har fundet på nettet, og som understøtter, at du ved noget om denne branche, en nyttig opdatering, hvor du øser af din egen viden og erfaring på et område, eller benyt dig af ”newsjacking”, hvor du kommer med et bogrelevant opslag på baggrund af en dagsaktuel begivenhed. Pointen i dette punkt er, at du har afsat tid til at pleje din stamme og ikke bare tænker, at det kan du gøre ad hoc.

3.
Brug tjenester til at time indlæg

Det, jeg oftest hører som forhindring for at tage de sociale medier i brug, er, at tiden til at opdatere er svær at finde, også selv om man har valgt ikke at være hyperaktiv på nettet. En hjælp kan være at benytte de funktioner, som nogle af de sociale medier har, til at time indlæg, altså til at udløse indlæg på bestemte tidspunkter, hvor dine læsere statistisk set er mest på nettet. For eksempel er der stort set ingen på LinkedIn i frokostpausen, for da er folk på Facebook. I myldretiden morgen og eftermiddag på hverdagene er pendlerne meget på LinkedIn og Twitter, mens torsdage og fredage er gode for facebookbrugere. Lørdag er særlig god til Instagram, som bruges ellers alle ugens dage.

På en FacebookSIDE (og ikke en personlig profil) er det muligt at time indlæg. Blandt andet derfor kan det være nyttigt for dig at overveje at skifte den personlige profil ud med en side. Et andet redskab er buffer.com, der i den gratis version giver dig mulighed for at time indlæg på hhv. LinkedIn, Twitter og Facebook. Jeg bruger selv ofte fredag eftermiddag til at time indlæg, som jeg ved skal ud i den følgende uge, for eksempel om kommende oplæsningsarrangementer, kurser jeg holder mv. Aha, tænker mange, der har læst rammen om at time indlæg: Så kan jeg bare poste det samme indlæg på tre platforme på én gang! Nej! Du kan godt, men du bør ikke! Hver platform har sit sprog, og hver målgruppe skal have sine formuleringer. Og der findes ikke noget mere ødelæggende for troværdigheden, end når man kan se, at en forfatter har massepostet det samme indlæg på både blog, Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram, bare fordi det teknisk kan lade sig gøre. Læserne vil have unikt indhold og gerne på forskellige tidspunkter.

Det kan i øvrigt være interessant at vide, at nogle af de sociale medier ligefrem ”straffer” dig for at poste det ordret samme indlæg i flere grupper og på flere sider: Algoritmerne vil aflæse dette, og dit indlægssynlighed vil falde i antal visninger. Med andre ord: Skriv unikt indhold til hver af platformene. Det betyder ikke, at du ikke kan fortælle for eksempel om den glædelige begivenhed, da det første prøvetryk ankom med posten. Det kan du sagtens, men du skal nok undgå at poste det samme billede med den samme tekst på samme tidspunkt på samtlige de platforme, du anvender. Læserne føler sig spammet, for de følger dig garanteret flere steder.

Ved at afsætte en times tid til at lægge opslagene i kø, slipper jeg for at skulle huske på at slå op ugen igennem. Og hvis jeg har lyst til at poste mere, kan jeg bare gøre det løbende uden at benytte Buffer.

4.
Skriv unikt indhold

Aha, tænker mange, der har læst rammen om at time indlæg: Så kan jeg bare poste det samme indlæg på tre platforme på én gang! Nej! Du kan godt, men du bør ikke! Hver platform har sit sprog, og hver målgruppe skal have sine formuleringer. Og der findes ikke noget mere ødelæggende for troværdigheden, end når man kan se, at en forfatter har massepostet det samme indlæg på både blog, Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram, bare fordi det teknisk kan lade sig gøre. Læserne vil have unikt indhold og gerne på forskellige tidspunkter.

Det kan i øvrigt være interessant at vide, at nogle af de sociale medier ligefrem ”straffer” dig for at poste det ordret samme indlæg i flere grupper og på flere sider: Algoritmerne vil aflæse dette, og dit indlægssynlighed vil falde i antal visninger. Med andre ord: Skriv unikt indhold til hver af platformene. Det betyder ikke, at du ikke kan fortælle for eksempel om den glædelige begivenhed, da det første prøvetryk ankom med posten. Det kan du sagtens, men du skal nok undgå at poste det samme billede med den samme tekst på samme tidspunkt på samtlige de platforme, du anvender. Læserne føler sig spammet, for de følger dig garanteret flere steder.

5.
Tal med bogelskerne

De sociale medier hedder sociale medier, fordi de er sociale! Vi vil gerne være sociale, tale sammen, kende lidt til hinanden, mærke relationen, opbygge tillid. Det skal du huske, når du fører samtalerne på nettet – det er nemlig ikke enetaler, du som forfatter skal føre. Nogle af de mennesker, som det kan være rigtig interessant og vigtigt at skabe en relation til på nettet, er dem, der elsker at læse bøger, og som fortæller andre om deres seneste bogkøb. På Instagram hedder de ligefrem #bookstagrammere. De tilrettelægger billedet af den bog, de læser, med en kop dampende kaffe, nogle blomster, et draperet stykke stof, eller iscenesætter deres læsning på forskellige måder, mens de i tekst eller video fortæller, hvad de synes om din bog. Find dem, følg dem og fodr dem med oplysninger om din bog, eventuelt med et anmeldereksemplar. Bogelskere har følgere, fordi de fortæller om en genre, andre vil høre om, og dit forfatterskab passer måske netop til deres følgerskare. På samme måde er der bogbloggere, som du bør forsyne med nyt, og som anmelder til en gruppe af læsere. Flere og flere danske forlag inviterer toneangivende bogbloggere ind på forlaget og præsenterer forfattere for dem. Men du kan også selv finde disse bogbloggere, der i øvrigt ofte tillige har en twitterkonto med en stor følgerskare.

 

Bonus: Prøv Pinterest som arbejdsredskab

Mens jeg skrev forfatterguiden, blev jeg komplet forelsket i Pinterest, en billeddelingstjeneste, som ikke er social på samme måde som andre medier. Det, man gør, er, at bruge tjenesten som opslagstavler, som andre kan finde og abonnere på. Jeg opdagede, hvor nyttig platformen kan være som researchredskab og artikelarkiv. Jeg pusler bl.a. med en bog om at flytte fra en gammel skole på 600m2 til en lejlighed på 80m2 og samler (på en lukket opslagstavle) pins, der handler om tips til at downsize. Når jeg flytter fra vores nuværende bolig til noget mindre, kan billederne inspirere til, hvordan jeg får fortalt om en sådan omflytning. Noget af det kan jeg måske ikke præsentere tilstrækkeligt levende for et kommende forlag med ord alene, men kan illustrere med (andres) billeder, hvordan det kan gøres.

Endelig samler jeg også ideer til, hvordan jeg kan lave indbyggede skabe, mikrosmå badeværelser og så videre. Jeg tager selv billeder af smarte indretningstip, jeg ser hos andre og gemmer dem på opslagstavlen, ligesom jeg gemmer forsider på udenlandske bøger, der handler om det samme, og som kan inspirere mig til det omslag, jeg på et eller andet tidspunkt skal lave. En af de opslagstavler, der ligger åben for alle på min profil, er den, hvor jeg lægger nyttige artikler, der kan være med til at opdatere oplysningerne i denne bog.  Læg i øvrigt også mærke til, hvordan forfatteren Signe Wenneberg bruger Pinterest. Dét er klasse. ·

Om Abelone

Abelone Glahn har udgivet tretten bøger samt en række bidrag til antologier og fagbøger. ’Forfatterens guide til sociale medier’ er hendes seneste udgivelse. Bogen gennemgår blogs, Facebook, Twitter, LinkedIn, YouTube, Instagram, Podcast, Pinterest og crowdfunding og er en praktisk hjælp til skrivende, som vil blive bedre til de sociale medier. Bogen udkom november 2016 på Forlaget Amedia.

Abelone underviser forfattere og forlag og hjælper også forfattere én til én med opsætning og tilpasning af profiler.·

Læs mere på www.forfatterensguide.dk

2004 - 2017 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte