Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 4 - 2016

a story is a story is a story

Robert McKee er verdens mest efterspurgte foredragsholder, når det handler om filmmanuskripter.
Line Leonhardt har været med på hans STORY seminar i London.

Af Line Leonhardt

Året var 1999, og jeg var elev på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft. Jeg havde netop sunget kor i skolens band, som var skabt i anledningen af besøg af filminstruktøren Alan Parker. Repertoiret var sange fra Parkers film ’The Commitments’. Min manuskriptlærer, Galina Antipenko, trak mig til side efter koncerten og gav mig en brochure.

“Det her skal du tage at gøre,” sagde hun. På brochuren stod: Robert McKee: The Story.

17 år senere er jeg taget til London, hvor Robert McKee afholder sit tre-dages STORY Seminar. Jeg sidder på første række midt for. Bag mig sidder folk fra bl.a. Australien og Sydafrika, som er kommet for at opleve manden bag ’STORY – Substance, Structure, Style and The Principles of Screenwriting’. Mere end 60 af de elever, der har deltaget på et af Robert McKees kurser, har vundet en Oscar, og over 200 er blevet nomineret til ´nn. Han ved, hvad han taler om, når han taler om manuskripter. Siden 1983 har han afholdt sit STORY Seminar, og mange har deltaget flere gange. John Cleese har fx været på kurset fire gange.

Der går ikke lang tid, før jeg er overbevist om, at hans metode også kan anvendes på børnelitteratur. Som han siger: “A story is a story is a story.” Med sin baggrund som filminstruktør, underviser, manuskriptforfatter og skuespiller har han da også publikum i sin hule hånd fra begyndelsen, når han som en stand-up komiker prædiker om talentløsheden i manuskriptskrivning i dag. “90 % of what you´re writing isn´t your best work!” Og: “Only a fool would show the world his mediocracy.”

 

The owls are not what they seem!

McKee tager udgangspunkt i Stanislavskijs ”magiske hvis”, når han underviser om karakterer. “Hvis jeg var denne her person, under de her omstændigheder, hvad ville jeg så gøre?”

McKee siger også, at en karakter skal skrives “from the inside out” for at undgå klichéer. Som forfatter skal du lave research og spørge, hvor du genkender det hos dig selv? En karakter skal agere og reagere sandt i forhold til, hvem denne karakter er. Hvordan reagerer en karakter under livets pres på de hændelser, der sker? Hvilke(t) ønske(r) har personen på et bevidst og et ubevidst plan?

For at kunne svare på det spørgsmål siger McKee: “Du skal kende din karakter bedre end dem selv. Selv bedre end psykologen gør!”

Forfattere er som skuespillere, der spiller alle karaktererne siddende på skrivebordsstolen. “Du skal kende livet. Og du skal vide ALT!” som McKee siger.

En af hans pointer er, at vi mennesker ikke er dem, vi giver os ud for at være. Indeni er der en anden person, som vi ikke tør vise verden. Derfor har vi alle sammen masker på. “The owls are not what they seem,” siger McKee med et citat fra tv-serien ’Twin Peaks’.

En del af det, der skaber et menneske, er dets valg. Vi mennesker vælger fra fødslen. Du skal skabe en scene, der får karaktererne ud i en krise og giver dem muligheden for at vælge. Husk, at de ligesom levende mennesker ikke kender sig selv. Eller: Man tror, man kender sig selv, men det gør man ikke. Så vis publikum, hvad din karakter ønsker sig både på det bevidste og det ubevidste plan. Spændingen mellem de to felter er interessant. Jo større spænding, desto mere spændende valg.

Protagonisten i en film er som oftest én person, siger McKee, men det kan også være flere, som fx i filmene ’Thelma & Louise’ og ’Butch Cassidy and the Sundance Kid’. Disse protagonister har alle et bevidst ønske, men kan også have et ubevidst modstridende ønske. Protagonisten må gerne være mangefacetteret. Det er protagonisten, der skaber de andre personer. Tænk i modsætninger, siger McKee. Hvis hovedpersonen er sådan og sådan, skal alle andre personer ikke også være det.

Han siger også, at der skal være noget på spil for protagonisten. Den kan være, at hans værdier er udfordrede, fx frihed vs. slaveri, krig vs. fred, ærlighed vs. uærlighed eller retfærdighed vs. uretfærdighed.

Derfor er det vigtigt at afgøre, hvilken værdi der er på spil? Hvordan bliver denne værdi vist i begyndelsen af scenen? Og i slutningen. Imellem starten og slutningen af en scene skal der ske en udvikling i denne værdi. Fra positiv til negativ. Eller fra negativ til positiv. Der skal være vendepunkter mellem de to. Fra fx “in love, together” til “hate and apart.”

Elsk alle dine karaktere, råder McKee. Lav researchen ved at observere andre mennesker og dig selv. “You´re the only person you´ll ever know. For that reason we are all alone.”

 

Inciting incident

Et andet central emne hos McKee er historiens premis. Premissen er det, forfatteren ønsker at skrive om. Dette er formuleret som et åbent spørgsmål. Fx “Hvad nu hvis en haj svømmede ind på en strand og åd en turist?” som er udgangspunktet for ’Dødens gab‘, eller “Hvad ville der ske, hvis en mor forlod sin mand og sit barn?”, som er udgangspunktet for ’Kramer mod Kramer’.

Den første store afgørende hændelse i filmens handling kalder McKee ”the inciting incident”. Det er den primære årsag til alt, hvad der siden sker i historien. Som McKee skriver i sin bog: “An inciting incident radically upsets the balance of forces in the protagonist´s life.”

I ’Livet er smukt’ sker hændelsen – Roberto Benigni og familie bliver sendt i koncentrationslejr – først i midten af filmen. Årsagen til, at det først sker på det tidspunkt, er, at der skal opbygges en større empati for protagonisten. Kærlighedshistorien skal etableres først, inden katastrofen indtræder. Således rammes man følelsesmæssigt endnu hårdere som publikum, end hvis hændelsen var sket i filmens åbning.

Efter the inciting incident må de følgende fire elementer, progressive complications, crises, climax og resolution godt falde tilfældigt, fordi livet jo ind imellem er tilfældigt. Men tilfældet skal begrundes i film. “A story must obey its own intern laws of probability.” Og Deus Ex Machina er naturligvis no go – det går imod kravet om sandsynlighed.

 

Write the truth!

Robert McKee taler også om en histories controlling idea, som er historiens underliggende budskab eller tema. “The controlling idea must be expressible in a single sentence describing how and why life undergoes change from one condition of existence at the beginning to another at the end.”

Et eksempel er “mennesket mod naturen“ i filmen ’Into the Wild’, som har en negativ slutning, eller den grufulde sandhed, man ikke vil kende til, som ”crime pays” i filmen ’Chinatown’, som også har en negativ slutning.

Det er McKees ambition, at vi skal skabe historier, der kan krydse landegrænser. Med historier, der viser et aspekt af livet, som publikum bliver berørt af og kan opleve sin egen menneskelighed igennem. Kort og godt. “A good story well told.”

Forfattere skal læse og have god smag. ”Du skal yde dit bedste, og du skal vide alt. Du skal kunne tåle afslag. Du skal kende dig selv. Og du skal have ambitioner,” siger McKee.

“My shit is better than your shit!” er ifølge ham bare ikke godt nok. Og selvfølgelig skal en forfatter skrive og gennemskrive. Det er trods alt det, forfattere gør.

Det er let at begynde at skrive. Som McKee siger. “Starting is not the problem. Finishing is the problem!” McKee nævner Stephen Pressfield, der skriver i ’The War of Art’: “Skriveblokering kan kureres ved at gå en tur på biblioteket!” Men McKee dikterer ikke regler. Han viser principper for storytelling.

Vi har kun én pligt som forfattere. “Write the truth.”

Efter tre intense dage glæder jeg nu mig til at gennemskrive min ungdomsroman med fokus på struktur, vendepunkter og karakterer. ·

 

Læs mere om Robert McKee på  mckeestory.com og mckeemalmo2016.se

 

Line var på seminar med Robert McKee i London i maj 2016.

 

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte