Fagforfatteren
※ er håndværkeren, kunstneren, akademikeren, forskeren, specialisten …
※ har årelang erfaring vedrørende sit fagområde, en original og omfattende viden, oplyser om og
beskriver selvoplevede hændelser af vidt forskellig slags.
※ formidler viden og oplysninger om et fag, en sag, om situationer og begivenheder.
※ beskriver, beretter, fortæller og redegør på skrift.
Jørn Martin Steenhold
og Annemette Hejlsted
Ti teser om faglitteratur
- Faglitteratur omfatter monografier, lærebøger, selvhjælpsbøger,
kogebøger, havebøger, leksika, kulturessays og artikler på skrift,
uanset hvilket medie det formidles i. - Faglitteraturens omgang med virkeligheden hviler på et fagligt
fundament. - Faglitteratur bygger på verificerbar viden.
- Faglitteratur refererer til verden, således som den allerede er
organiseret i diskurser. Den refererer til konteksten og til sig selv som en tekst om konteksten. - Der er overensstemmelse mellem de paradigmer, der ligger til grund for det faglitterære værk og de, der hersker i dets kulturelle kontekst.
- Faglitteratur benytter sig af mange af de samme fremstillings-
strategier som skønlitteraturen. Således er faglitterære udtryk
typisk struktureret med en begyndelse, en midte og en slutning.
Faglitteratur benytter tillige stilistiske figurer og billedsprog. - Faglitteratur benytter metatekst, dvs. at teksten taler om sine
virkemidler såsom opbygning, tese, materiale osv. - I faglitteraturen taler forfatteren i eget navn. Dette gælder også for litteratur med flere forfattere. Forfatteren kan dog overlade ordet til andre, f.eks. videnskaben eller historiske personer, gennem citater.
- Faglitteraturen er mangfoldig. Den blander genrer og modi og
optager andre genrer i sig. - Grænserne mellem faglitteratur og anden litteratur er flydende og dynamiske. Faglitteraturen nærmer sig f.eks. skønlitteraturen, når den benytter konstruerede cases.
Annemette Hejlsted
Fagbogens skønhed
‘Er fagbogen skøn?’, kaldte vi et seminar om grænser mellem genrer. Om opløsningen af grænserne og om muligheder for at erobre nye grænseområder, der aktuelt kommer til syne. Er den faglitterære gruppe et anakronistisk levn fra en tid, hvor litteraturen var skøn, eller også var den slet ikke? Og hvis de faglitterære ikke passer ind i mønstrene, hvordan kan vi så måle afstandene til de andre grupper i foreningen? Mange af den trykte fagbogs opgaver med vidensopslag og paratviden er overtaget af digitale fagtekster med en helt anden økonomi og validitet. Fagtekster skal stå til troende, og fagforfattere går ikke på kompromis. Lærebogen er under pres, og værkbegrebet udhules. Værket splittes op i bidder, når forfattere og illustratorer tvinges til engangsbetalinger. Hvordan sikrer vi kvaliteten i læremidlerne, er et af de spørgsmål, som ligger styrelsen på sinde.
Fagbogen er ikke en ahistorisk og statisk størrelse, der søger at skjule sine subjektive rødder. Fagbogens formidlende og essayistiske evner giver den nye muligheder for at fremvise konturer i de vidensområder, den har til opgave at gøre synlige. Fagbogen er både facts og formidling.
Den faglitterære gruppe vil ikke være en del af en konsensuskultur, der lader hånt om de brudflader og knaster, der er i samarbejdet mellem grupperne. Fagforfattere skal honoreres ordentligt, og litteraturstøtte skal ikke tage sig ud som et skønmaleri. Og kulturstøtte i form af bibliotekspenge skal ikke favorisere fiktion frem for faktion. Styrelsen vil samle den faglitterære gruppes kræfter og ressourcer, så vi kan drage nytte af de nye muligheder og indtage nye bastioner. ※
Frank Egholm
Ghostwriter
I de senere år er det blevet moderne at få skrevet sin livshistorie, kort eller lang, af en fagforfatter, f.eks. en journalist. Skuespilleren, sportsmanden, politikeren osv. får fortalt sin historie, og den skrivende forfatter, altså ghostwriteren, får sin løn, men ikke nødvendigvis rettigheder til det færdige værk. Når et sådant værk udgives med angivelse af den person, hvis historie der berettes, som forfatter, og den egentlige skribent som en art praktisk formidlende gris, rejser det en række spørgsmål. Selvom det rent juridisk er den, der besidder rettighederne til det udgivne værk, der er forfatteren, så er det et stort, principielt spørgsmål, om man kan være forfatter til noget, som man ikke selv har skrevet, og om man som person har rettighederne til sin egen livshistorie.
Også faglitteratur kan være skrevet af ghostwritere. Fagfolk kan købe sig til god formidling hos trænede skribenter. Her forekommer spørgsmålet om ophavsmand endnu mere prekært. Hvis forholdet mellem indhold og form er intimt, og relationen mellem de to uopløselig, således at den ene ikke kan ændres, uden at den anden ændres, så vil ghostwriteren blive indholdsproducent såvel som formidler. ※
Annemette Hejlsted
