For Dansk Forfatterforening, der har til opgave at sikre ordentlige vilkår for skaberne af dansk litteratur, er det helt naturligt at arbejde med gængse fagpolitiske redskaber som anbefalede takster og kollektive aftaler. Som følge af de senere årtiers liberalisering af bogmarkedet har vi imidlertid været afskåret fra at bruge disse redskaber, fordi det strider mod en række konkurrenceretslige restriktioner.
Jeg mener, at den situation er uholdbar. Ser man på det kulturelle freelancerfelt som helhed, er det da også tydeligt, at disse restriktioner ikke står mejslet i sten, men er mere porøse end som så. Det nidkært liberaliserede konkurrence-
retslige regime, der styrer vores fagpolitiske virke, beror på en god del håndfast konkurrence-
lov, men i høj grad også på fortolkning, praksis og historisk bestemte sensibiliteter.
På den baggrund mener jeg, at vi må begynde at arbejde mere aktivt med, hvad der faktisk kan lade sig gøre – inden for rammerne af et liberalt bogmarked, men i et nyt perspektiv. For det er på tide, at konkurrencerettens undtagelser for svage aktører ikke kun omfatter klassiske arbejdstagere, men også kulturelle freelancere og kunstnere, der ikke kan diktere de økonomiske betingelser for deres virke. Når det gælder bogmarkedet, er det ikke skaberne af litteraturen, der er den stærke part, og hvis bogmarkedet i disse år er truet af monopoler, er det vist ikke forfattere, illustratorer og oversættere, man bør frygte mest.
Der er opløftende nyt, hvad dette angår. Vi ser billedkunstnerne begynde at arbejde med vejledende priser. Vi ser et kommende EU-direktiv om autorernes ret til et rimeligt vederlag, som gør det nærliggende for os at have en mening om, hvad et rimeligt vederlag så er. Vi ser Europarådet fastslå, at kulturelle freelancere ikke kan betragtes som selvstændigt erhvervsdrivende, og at det er i strid med den europæiske konvention om sociale rettigheder at nægte dem adgang til kollektive standarder.
Vi må tage hul på en afklaring af mulighederne i vejledende takster. Fri konkurrence på bogmarkedet bør ikke være uforeneligt med ordentlige vilkår for forfatterstanden. ※
Morten Visby
