I skrivende stund er forfatterforeningen i fuld sving efter sommerferien. Mange gode tiltag at se frem til. Ét emne rager dog op over alle andre, og det er den digitale biblioteksafgift. Midt i foreningens sommerferie sendte kulturministeriet en bekendtgørelse om digital biblioteksafgift i høring. Denne bekendtgørelse er vigtig, fordi den i modsætning til det mere generelle lovforslag, som Folketinget vedtog i maj, regulerer selve maskinrummet i ordningen, dvs. sidetal, genrepoint og beregningsmodeller: The real nitty-gritty. Intet er så vigtigt for os som biblioteksafgiften. Det er os, der har skabt den, det er os, der har præget den, det er os, der har værnet om den. Dansk Forfatterforening, ikke bibliotekernes budgetchefer, ikke allehånde andre interessenter, hvad end de måtte slå sig op på af særinteresser, ejer biblioteksafgiften. Dansk Forfatterforening ejer biblioteksafgiften. Og med os læserne. Det kommer an på dem og os. I lighed med biblioteksafgiften, som afspejler det, folk faktisk læser, er det os, der dækker hele litteraturen. Biblioteksafgiften er den store, brede litteraturstøtte. Det er vores DNA. Og den nye bekendtgørelse om digital biblioteksafgift rummer kromosomerne.
Derfor er det så glædeligt, at føromtalte udkast til bekendtgørelse om digital biblioteksafgift nærmest verbatim har fulgt forfatterforeningens ønsker til beregningsmodellerne, således som disse er blevet udviklet siden 2010 i tæt medlemsfunderet håndholdt samarbejde med vores biblioteksafgiftsudvalg og vekslende hovedbestyrelser.
Der hører dog også store udfordringer med for Forfatterforeningen selv. For det er klart, at en bekendtgørelse som denne i hvert fald i den fireårige forsøgsperiode, der er lagt op til, vil stadfæste en række principielt ømtålelige fordelingspolitiske mekanismer. E-bøger kan simpelthen ikke opgøres på samme måde som papirbøger, og det aftvinger indførelsen af blandt andet udlånsvolumen og reelt tekstomfang modsat pagineret sidetal som én af flere nye faktorer i beregningen af den enkeltes biblioteksafgift for det digitale udlån. Det vil kunne få konsekvenser for fordelingsmønstrene i biblioteksafgiften som litteraturstøtteordning. Og ingen – ingen – kan vide med sikkerhed, hvordan det vil arte sig. Dertil rummer vores biblioteksafgift, som er omgærdet af misundelse fra Brisbane til Ottawa, ganske enkelt for stor kompleksitet og for mange ubekendte faktorer. På den måde er implementeringen af digital biblioteksafgift i Danmark egnet til at rippe op i gammelkendt nid og nag, også internt i forfatterforeningen.
Men ét er sikkert: Sigtet med de foreslåede beregningsmodeller er at videreføre biblioteksafgiftens bredde og balance e-bogsområdet, og forfatterforeningen vil nidkært fastholde dette fokus, når vi når frem til evalueringen efter forsøgsperiodens udløb i 2022.·
